GN-formand er uafklaret om OTC-marked i USA: "Ved ikke, om vi skal den vej eller ej"

Høreapparatsdivisionen i GN Store Nord, GN Hearing, er usikker på, om man vil træde ind på markedet i USA for OTC-salg af høreapparater, når det bliver en realitet omkring 2020. GN træffer beslutningen i år, lyder det fra bestyrelsesformand Per Wold-Olsen.
Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i GN Store Nord | Foto: Mik Eskestad
Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i GN Store Nord | Foto: Mik Eskestad

Høreapparatskoncernen GN Hearing er stadig uafklaret om, hvorvidt selskabet agter at gå ind på det kommende amerikanske marked for OTC-salg af de noget billigere høreapparater, uden at forbrugeren skal besøge en audiolog. 

Det skriver Børsen på dagen, hvor GN Store Nord holder generalforsamling.

I oktober fik amerikanske Bose grønt til lys et nyt høreapparat, der som det første godkendte produkt formentlig passer ind i den nye over the counter-kategori (OTC).

"Vi ved ikke, om vi skal den vej eller ej, og det er en vældig stor sag. I år skal vi finde ud af, hvad vi vil,” siger Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand siden 2008 i GN Store Nord, til børsen.

"Det står klart, at Bose vil gå i den retning, og vi skal så beslutte, om vi vil være en konkurrent eller ej. Vil vi være først, eller vil vi være fast follower," siger han videre.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, er fortsat i færd med at skabe rammerne for et reelt OTC-marked for høreapparater i USA efter adskillige politiske diskussioner og forskellige forslag om emnet tidligere. Bagkanten for myndighederne hedder lige nu august 2020.

Ifølge Børsen har rivalen Demant (tidligere William Demant) meldt ud, at den ikke agter at begive sig ind i markedet. Det bekræftes dog ikke af Demant selv.

FDA godkender første høreapparat beregnet til håndkøbssalg

GN-direktør: Vi skal forberede os godt på OTC-handel - det kommer

Vejen banet for OTC-marked i USA - kan ramme danske aktører

Widex-topchef: OTC-marked giver ikke brugerne ordentlige muligheder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også