Coloplast opbygger lager i Storbritannien forud for brexit

Som mange andre medico- og medicinalselskaber forbereder også Coloplast sig på Storbritanniens udtræden af EU.
Medicokoncernen Coloplast forbereder sig forud for Brexit ved blandt andet at opbygge lagre i Storbritannien. | Foto: Bloomberg
Medicokoncernen Coloplast forbereder sig forud for Brexit ved blandt andet at opbygge lagre i Storbritannien. | Foto: Bloomberg
AF RITZAU FINANS

Medicokoncernen Coloplast har også forsøgt at forberede sig på, hvordan det britiske marked vil ændre sig, efter at Storbritannien efter planen forlader EU senere på året - enten med eller uden en aftale.

Coloplast har eksempelvis besluttet sig for at lægge flere varer på lager i Storbritannien, og det opbyggede lager svarer til omkring otte ugers forbrug af selskabets produkter. Det fortæller Kristian Villumsen, der er administrerende direktør hos Coloplast, på en telekonference tirsdag eftermiddag.

"Vi er ligesom alle andre bekymrede for brexit med den usikkerhed, det medfører," siger han.

"UK er et stort marked, men i det store hele for koncernen er det ikke en stor andel," lyder det også.

Direktøren fortæller, at Coloplast har holdt nøje øje med udviklingen i markedet, og på nuværende tidspunkt ser medicokoncernen ingen tegn på, at de britiske forbrugere i større grad er begyndt at hamstre selskabets produkter forud for brexit.

Ny topchef i Coloplast vil kæmpe mod "nulfejlskultur" og skabe en digital frontløber

Coloplast er på trapperne med nyt engangskateter

Coloplast-direktører om digitale stomiposer, katetre og plastre: "Det er fremtiden"

Coloplast rammer sine egne forventninger lige på - problembarn trækker op

Coloplast fastholder mål om at fordoble sårplejeforretningen – nu uden tidshorisont 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også