En ud af tre med høreproblemer søger ikke hjælp

Næsten en tredjedel af de anslået 40 mio. amerikanske voksne med høreproblemer har ikke opsøgt en specialist for at få hjælp, viser ny stor undersøgelse.
Foto: Gregers Tycho
Foto: Gregers Tycho

Det er langt fra alle hørehæmmede, der rent faktisk er i behandling for deres høretab. Omkring 17 pct. af alle voksne amerikanere angiver i en ny stor amerikansk undersøgelse, at deres selvrapporterede hørelse er ’mindre end fremragende’ eller blot ’god’.

Men kun omkring 28 pct. af disse havde fået testet deres hørelse.

Det skriver Reuters.

”Det er vigtigt, at patienter identificeres og diagnosticeres, for at de kan få den rette behandling," siger én af forfatterne til undersøgelsen, Dr. Neil Bhattacharyya fra Harvard Medical School og Brigham & Women's Hospital i Boston.

"Ikke-diagnostiseret eller ubehandlet høretab kan forårsage fysisk og social frustration og kan også medføre sikkerhedsproblemer, som for eksempel manglede registrering af bilhorn eller andre advarselslyde," tilføjer han.

Bhattacharyya og hans kolleger undersøgte 2014 stykker data fra en national undersøgelse med 36690 voksne, der repræsenterer cirka 239,6 mio. mennesker.

Undersøgelses deltagere var i gennemsnit 47 år, og ca. 83 pct. af deltagerne vurderede deres hørelse som ’fremragende’ eller ’god’.

Mænd var mere tilbøjelige til at rapportere hørelsesvanskeligheder end kvinder, og omkring 11 pct. rapporterede et ’lille problem’ -med at høre, mens yderligere 4 pct. sagde, at de havde ’moderate problemer’.

Endelig havde omkring 2 pct. ’mange problemer’, mens mindre end 1 pct. af undersøgelsens deltagere var døve.

Kun omkring 21 pct. af de undersøgte personer havde været lægen med deres høreproblemer mindst en gang i de sidste fem år.

Mange årsager

Det er især manglende adgang og økonomi, der afholder de ellers hørehæmmede fra at opsøge hjælp, siger Samuel Atcherson, en audiologiforsker ved University of Arkansas på Little Rock, som ikke var involveret i undersøgelsen.

"Der er en generel mangel på adgang. I flere tilfælde er der mange timers kørsel fra bopæl til nærmeste audiolog. Manglende viden og eller bevidsthed om høretabet samt helt sikkert økonomiske trænglser er også blandt årsagerne," siger Samuel Atcherson, en audiologiforsker ved University of Arkansas på Little Rock til Reuters.

Han fortæller desuden, at høreapparater som hovedregel ikke er dækket af tredjepartsforsikringer i modsætning til  implanterbare enheder, som for eksempel cochlear-implantater, der ofte er helt eller delvist dækket af tredjepartsforsikringer.

Undersøgelsen peger også på lægers utilstrækkelige screening af patienter, hvilket medfører, at de ikke bliver henvist korrekt til de rette specialister.

”Patienter skal ofte selv spørge om henvisning til audiologisk screening, for hvis ikke de gør det, sker det ikke. Og det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt,” siger Colleen Le Prell, der forsker ved University of Texas i Dallas.

Endelig dokumenterede undersøgelsen, at mange afholder sig fra at søge hjælp, fordi de ikke tror, ​​at høreapparater vil virke på dem.

"Patienter forbinder høreapparater med gamle mennesker eller siger, at de har en nabo eller et familiemedlem, som har fortalt dem, at høreapparater ikke hjalp, hvorfor de så heller ikke selv vil ulejlige sig med at anskaffe et,” forklarer dr. Jennifer Derebery fra House Ear Clinic og Institute.

 Oticon-direktør: Vi skal blive bedre til at kommunikere konsekvenserne af høretab

 Amerikanere investerer tungt i medicinsk behandling af høretab

 GN-direktør: At være først er kernen i vores DNA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også