FDA-nyt sendte 37 mia kr i lommen på Novo-aktionærer

Aktiekursen i Novo Nordisk steg i onsdagens handel efter positivt nyt om selskabets nye diabetesmiddel Semaglutid.
Foto: Jens Dige/ JP
Foto: Jens Dige/ JP
AF RITZAU FINANS

Aktionærerne i Novo Nordisk kan glæde sig over, at positivt nyt op til onsdagens møde om Semaglutid hos de amerikanske sundhedsmyndigheder har sendt 37 mia. kr. i lommen på aktionærerne mandag i forhold til før weekenden.

Da Novo-aktierne lukkede for handel mandag eftermiddag i 312,70 kr. var markedsværdien af selskabet knap 782 mia. kr. mod lige under 745 mia. kr. fredag eftermiddag.

Faktisk har 2017 været et godt år at være aktionær i Novo, der har øget markedsværdien med små 23 pct. eller med 146 mia. kr.

Aktiestigningen i Novo Nordisk tog fart ud på eftermiddagen, da der blev offentliggjort dokumenter frem mod et møde onsdag, hvor et ekspertudvalg under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skal beslutte, om det vil anbefale godkendelse af Novo-midlet Semaglutid i USA.

I analytikerkorpset var der overvejende enighed om, at dokumenterne var positiv læsning set med Novo-briller.

"Alt i alt ser vi ingen røde flag i vores første læsning af dokumenterne, og vi regner med en robust godkendelse af Semaglutid på onsdag," skriver Peter Sehested, der er Novo-analytiker hos Handelsbanken, i et notat ifølge Bloomberg News.

Stort set samme holding giver analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen udtryk for over for Ritzau Finans.

 

/ritzau/FINANS

Sydbank: Positive signaler før ekspertmøde om Novo-håb

Ekspertpanel drøfter hjerte-kar-data for Novo-håb 

Schweizisk storbank sender Novo-aktien ned med nedslående analyse

Novo Nordisks semaglutid vil komme flyvende fra start 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også