Medicinrådet mangler formænd til kræftråd

Fire fagudvalg under Danske Regioners Medicinråd står uden formand, da det er svært at finde egnede kandidater, der lever op til rådets habilitetsregler.

Sagsbehandlingen i Medicinrådet står i flere tilfælde stille, fordi rådet ikke kan besætte formandsposterne for de relevante fagudvalg.

Det skriver Dagens Pharma.

Rekrutteringsvanskelighederne skyldes ifølge formanden for Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Henrik Ullum, at Medicinrådets habilitetsregler gør det vanskeligt for de faglige selskaber at finde egnede kandidater, der lever op til reglerne om blandt ikke at have deltaget i lægefaglige kongresser, hvor rejsen er betalt af medicinalindustrien.

"De relevante videnskabelige selskaber har qua habilitetsreglerne svært ved at finde personer til formandsposterne, der er både fagligt egnede og kan leve op til rådets habilitetskrav," siger Henrik Ullum til Dagens Pharma.

Vanskelighederne betyder aktuelt, at de foreløbige ansøgninger på brystkræftmidlet Kisqali (ribociclib) fra Novartis og lungekræftmidlet Tecentriq (atezolizumab) fra Roche ikke kan sagsbehandles, da de relevante fagudvalg står uden formand.

Det gælder udvalgene vedrørende lungekræft, brystkræft, kræft i æggestokkene og vedrørende nyresygdomme.

Regioner vil betale lægers kongresrejser

Medicinrådet har modtaget tre endelige ansøgninger

Region vil betale lægers kongresrejser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også