Analytiker: Novo har måske været tvunget til rabatter
![Foto: Jens Lindhe](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article6943019.ece/ALTERNATES/schema-16_9/Novo%2520Nordisk%2520hovedkvarter2.jpg)
USA’s største aktør for indkøb af lægemidler til sundhedsprogrammer, Express Scripts, afslørede mandag, at man har udelukket 64 nye lægemidler fra sin tilskudsliste for 2018.
Diabetesområdet blev ikke ramt af eksklusionerne, hvilket umiddelbart er godt nyt for danske Novo Nordisk. Men selskabet kan alligevel være blevet ramt af indkøbsorganisationens spareiver.
Det skriver Finans.
Bernstein-analytikeren Ronny Gal skriver således i et notat, at diabetesmidlernes fravær fra eksklusionslisten muligvis kan vidne om, at Express Scripts har været i stand til at presse selskaberne på dette område til at give større rabatter på deres lægemidler i 2018. Det skriver FiercePharma ifølge erhvervsmediet.
Hos Sydbank har medicinalanalytiker Søren Løntoft Hansen, som følger Novo Nordisk, dog en mere positiv fortolkning af tilskudslisten.
”Det positive er, at der ikke er en aktør, som stikker ud med store rabatter for at få ekskluderet andre. Manglen på eksklusioner kunne måske godt tyde på højere rabatter, men det er ikke sådan, at én aktør giver voldsomt store rabatter for på den måde at få udelukket andre midler. Det er positivt,” siger han til Finans.
Novo Nordisk går fri af indkøbsgigants spareplan
Novo ligger i hårde amerikanske forhandlinger