Allergan leverer bedre end ventet i første kvartal

Irsk-amerikanske Allergan, der blandt andet står bag skønhedsbehandlingen Botox, overgår analytikernes forventninger i sit regnskab for første kvartal. Samtidig hæver man sine forventninger til hele året på baggrund af et nyligt opkøb.
Foto: Chris Carlson
Foto: Chris Carlson
AF RITZAU FINANS & MARTIN HAVTORN PETERSEN

Medicinalkæmpen Allergan, der står bag skønhedsproduktet Botox, ramte over analytikernes forventninger i årets tre første måneder.

Koncernen har fået lidt mere fylde og leverede i januar, februar og marts en justeret indtjening per aktie på 3,35 dollars mod de ventede 3,31 dollars blandt analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg News.

Omsætningen lød på 3,57 mia. dollars mod ventede 3,53 mia. dollars. Og af dem stod Botox for 714 mio. dollars mod ventet 687,7 mio. dollars.

For hele regnskabsåret justerer Allergan forventningerne i opadgående retning, så der nu ventes en justeret indtjening per aktie på mellem 15,85 og 16,35 dollars. Omsætningen ventes nu at blive 15,8-16,0 mia. dollars. Forventningerne justeres som følge af købet af Zeltiq Aesthetics, der producerer maskiner til fedtsugning. Det ventes nemlig at bidrage positivt til resultaterne.

Allergan aftalte i februar at købe sin rival for 2,48 mia. dollars, eller godt 17 mia. kr. på det tidspunkt. Købet giver blandt andet Allergan adgang til Zeltiqs kerneprodukt CoolSculpting System. Systemet står for fedtreduktion ved hjælp af en særlig køleteknologi, som rammer fedtcellerne uden at påvirke det omkringliggende væv. Det var med til at give Zeltiq en omsætning på 255 mio. kr. i 2015.

 Allergan køber fedtsugningsproducent for milliarder  

 Allergan går videre med Botox mod depression  

 Allergan klar til FDA-ansøgning på nyt acnemiddel  

 Allergan og Editas skal lave genredigeret øjenmedicin 

 CRISPR-selskab kan tjene milliarder på Allergan-aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også