Bred enighed: Genmab når milepæl hurtigere end ventet

Danske Genmab kan forvente fuld bonus af den aftalte royaltytrappe med partneren Johnson & Johnson tidligere end først antaget, lyder det fra flere analysehuse. Hos Nordea Markets peger man på, at royaltytrappen kan blive stejlere end ventet.

Adm. direktør i Genmab Jan van de Winkel er nok noget af det tætteste, man kommer på en mand, der kan gå på vandet i den danske biotekbranche. Siden kræftmidlet Darzalex (daratumumab) kom på markedet, er det kun gået én vej - og det er frem. Og nu har Genmab også udsigt til at ramme øverste trin på den aftalte royaltytrappe med partneren Johnson & Johnson allerede i 2019. Det skriver Dagbladet Børsen.

Royaltyaftalen er skruet sådan sammen, at Genmab starter med at få 12 pct. af salget, hvilket gradvist vil stige indtil 20 pct., som biotekselskabet får af salget over 3 mia. dollars.

"Da vi underskrev aftalen med Janssen i august 2012, tror jeg ikke, at nogen af selskaberne havde forestillet sig en så hurtig og vidtstrakt lægemiddeludvikling og en så succesfuld lancering," skriver adm. direktør i Genmab, Jan van de Winkel, i en mail til Dagbladet Børsen.

Hos J.P.Morgan vurdere man nu, at Genmab kan forvente en femdobling af sin indtjening på Darzalex fra i år og frem til 2020. Det vil kaste en royaltybetaling på 6438 mio. dollars af sig i 2020. Hos Nordea Markets peger senioranalytiker Michael Novod på, at indtjeningen vil blive højere hurtigere, og at royaltytrappen muligvis vil blive lidt stejlere end forventet.

Også Danske Capital forholder sig positiv i forhold til Darzalex' salgsudvikling.

 Genmab sendes til tops efter dugfrisk analyse 

 Amerikanere lægger milliarder oven i Darzalex-estimat

 Tilbageslag for Genmab-konkurrent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også