Samsung vinder britisk slag om blockbusterkopi

Sydkoreanske Samsung Bioepis er kommet et skridt nærmere en biosimilær lancering af AbbVies blockbuster Humira i Europa.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det sydkoreanske selskab Samsung Bioepis, der er sat i verden for at lancere biosimilære lægemidler, er nu kommet et skridt nærmere på at kunne lancere en ”kopi” af en af verdens bedst sælgende lægemidler. Ifølge FiercePharma, der citerer CNBC, har AbbVie tabt et juridisk slagsmål i Storbritannien, der skulle beskytte flere af de europæiske patenter på blockbusteren Humira mod de inflammatoriske sygdomme leddegigt (reumatoid artrit) og psoriasisgigt.

Humira solgte ifølge Reuters for 16 mia. dollars i 2016, og AbbVie har tidligere meldt ud, at man vil forsvare Humiras intellektuelle ejendomsret.

Samsung Bioepis’ biosimilære version af Humira, der indtil videre bliver kaldt SB5, er en ud af fire senfaseprodukter i selskabets pipeline. Samsung Bioepis er også i gang med at udvikle en version af Roches cancerbestsellere Avastin og Herceptin, og verdens bedst sælgende insulin Lantus fra Sanofi. Sydkoreanerne har allerede europæiske godkendelser til biosmilære versioner af Pfizers Enbrel og Mercks Remicade.

 Samsung sætter turbo på kopierne

 Samsung klar til det europæiske marked

 Øget konkurrence på vej for verdens bedst sælgende lægemiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også