Medicinalselskaber holder prisstigninger i ro ovenpå kritik

Frygten for politiske konsekvenser har fået medicinalselskaberne til at skrue ned for prisstigninger i januar, hvor priserne traditionelt hæves. Der er dog ikke tale om, at priserne holdes i bero.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Medicinalselskaberne på det amerikanske marked har efter flere måneders granskning og kritik været mere forsigtige med at hæve priserne, men samlet set er priserne stadig kraftigt stigende.

Det skriver Wall Street Journal.

Selskaberne hæver som regel listepriserne på medicin i januar, men i år har de hævet prisen på færre midler og med færre procent.

Omkring 5,5 pct. af stigningerne var på mere end 10 pct., hvor dette til sammenligning lød på 15 pct. sidste år og 20 pct. i 2015.

På trods af dette var medianen dog fortsat en prisstigning på 8,9 pct., hvilket er på niveau med 2016, mens den amerikanske inflation blot er 2 pct.

Det er ikke første gang, at medicinalindustrien har behersket prisstigningerne i frygt for politiske konsekvenser. Under Clinton-administrationen lovede de store selskaber at begrænse prisstigninger til den generelle inflation.

Ifølge Goldman Sachs er disse frivillige begrænsninger aldrig vedvarende, da selskaberne er afhængige af prisstigninger for at opnå vækst, skriver Wall Street Journal.

Diabetesmedicinudgifter spurter fra resten i USA

Endnu et medicinalselskab lover mådehold

Gigt-blockbustere følger udskældt pristendens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også