Nyt fedtleverselskab ser dagens lys

Endnu en spiller har meldt sig på det ombejlede NASH-område, hvor også Novo Nordisk gør sig gældende. Det nye selskab har netop hentet 140 mio. kr. i startkapital.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Novo Nordisk, Gilead, Shire, Bristol-Myers Squibbs, Allergan, Novartis og alle de andre, der har kastet sig over det populære NASH-område har nu fået en ny konkurrent.

Ifølge Endpoint News har det nye selskab Jecure Therapeutics nemlig fokus på netop leversygdommen NASH (Nonalkoholisk fedtlever) og fibrose. Selskabet, der er et spinout fra University of California, San Diego, har hentet 20 mio. dollars, cirka 140 mio. kr., i en serie A-finansieringsrunde fra Versant Ventures, som danske Novo Ventures blandt andet har investeret med i det schweiziske biotekselskab Anokion.

 Novo Ventures går ind i schweizisk biotek 

Jecure er stiftet af adm. direktør Jeffrey Stafford og forskningsdirektør (CSO) James Veal, der begge har været en del af ledelsen hos cancerselskabet Quanticel Pharmaceuticals, som Versant var med til at stifte, og som blev solgt til Celgene i 2015.

Platformen hos Jecure er baseret på mere end et årtis forskning på University of California af professor Ariel Feldstein, fremgår det af en pressemeddelse fra Versant.

Jeffrey Stafford forventer at gå i klinik i 2019 for så på et tidspunkt at tage nogle store spring i senfasestudierne, fortæller direktøren til Endpoints News. Og de store spring bliver der brug for i et felt, hvor konkurrencen de seneste år er taget til, og aktørerne kæmper en indædt kamp med hinanden om at komme først på markedet.

Novo Nordisk indledte sidste år i november et fase 2-studie med semaglutid til behandling af NASH.

 Britisk selskab booster NASH-kandidat

 Novo er rykket i næste fase af ombejlet milliardområde

 Novo-konkurrent ændrer fedtlever-studie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også