Utilfredshed med Bayer-implantat breder sig

Flere franske kvinder melder sig nu i det amerikanske kor af kritiske røster over Bayers svangerskabsforebyggende implantat.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den juridiske modstand mod Bayers svangerskabsforebyggende implantat Essure breder sig nu. Det kontroversielle ”p-pille”-implantat har ellers tidligere skabt amerikansk furore med blandt andet retssager og myndighedernes indblanding, men nu følger også franske kvinder trop med retssager mod medicialselskabet. Det skriver Reuters.

"Vi igangsætter nu to retslige handlinger, og vi beder en ekspert bestemme forholdet mellem enheden og de lidelser, patienterne har oplevet," lyder det fra Charles Joseph-Oudin, der repræsenterer to af sagsøgerne.

De amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, valgte tidligere på året at putte sikkerhedsadvarslen "black box warning", der er FDA's mest alvorlige og restriktive advarsel, på Essure. Advarslen omhandlede blandt andet perforation af livmoderen eller æggelederne og alvorlige allergiske reaktioner.

Bayer meddelte i dets regnskab for tredje kvartal, at der verserer retssager fra cirka 3000 Essure-brugere.

 FDA vil sætte advarsel på kontroversiel ”p-pille”-implantat

 Kvinder vil have FDA til at trække ”p-pille”-implantat tilbage

 Erin Brockovich til kamp mod medicinalgigant 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også