Gilead-topchef undskylder for prischok

Den øverste chef for Gilead Sciences kommer med en sjælden undskyldning til betalerne i forhold til omkostningsbyrden for hep c-lægemidlerne.
Foto: /ritzau/AP/Paul Sakuma
Foto: /ritzau/AP/Paul Sakuma

Topchefen for Gilead Sciences kommer nu ifølge Endpoints med en sjælden undskyldning til betalerne. Baggrunden skal findes i dels den markante pris for selskabets hepatitis C-lægemidlerne, men især i den eksplosive udvikling i anvendelsen af dem.

Lægemidlet Sovaldi blev godkendt i december 2013 og nåede at omsætte for 139 mio. dollars det år. Allerede i 2014 var omsætningen eksploderet til 10,3 mia. dollars. Kombinationsmidlet Harvoni fulgte efter og blev godkendt i oktober 2014. Det år omsatte lægemidlet for 2,1 mia. dollars. I 2015 røg omsætningen helt op på 13,9 mia. dollars.

"Jeg tror, vores fiasko, hvis jeg skal tage et skridt tilbage, var, at vi var ude af stand til at have en god nok samtale med betalere," indleder topchef John Milligan og fortsætter:

"Måske var vi lidt konservative i forhold til, hvad vi kunne have eller burde have sagt til dem for at give dem mulighed for at forberede sig på antallet af patienter, der kom frem. Ærligt talt, det var langt mere, end vi troede. Vi troede ikke, at systemet kunne eller ville forsøge at håndtere så mange patienter, som det gjorde. Vi firedoblede antallet af patienter behandlet i et år. Den bølge virkelig skabt en masse smerte."

Topchefen mener dog stadigvæk, at omkostningerne var retfærdiggjorte i form af, at lægemidlerne groft sagt kurerede sygdommen. Det betyder ironisk nok for selskabet, at omsætningen af de to lægemidler efter den første enorme stigning nu er faldende.

Harvoni omsatte i årets første ni måneder for 7,4 mia. dollars mod 10,5 mia. dollars i samme periode året før, mens Sovaldi omsatte for 3,5 mia. dollars mod 3,7 mia. dollars året før.

 Ikaros-syndrom ser ud til at ramme Gilead 

 Gilead skifter fokus væk fra guldgruben

 Lavt hepatitissalg får Gilead til at falme

 Amerikanere kalder Novos prisløfte en hån

 Åbent brev fra Novo-direktør: Vi sætter en grænse for prisstigninger

 Topchef råder industrien til at gøre sig klar til prisskæringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også