Ikaros-syndrom ser ud til at ramme Gilead

Gilead Sciences har måttet nedjustere forventningerne til årets omsætninge pga. skuffende salg af selskabets hepatitis C-midler. Og analytiker peger på, at den nedtur vil fortsætte eksponentielt, paradoksalt nok takket være firmaets egen succes.
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg

Fra et salg på svimlende 19,14 mia. dollars i 2015 til et salg på 1,7 mia. dollars i 2020. Det er den dystre fremtid for Gilead Sciences hepatitis C-lægemidler, som finanshuset Leerink Partners ifølge FierceBiotech maler.

I denne uge skar finanshuset 2 mia. dollars af forventningerne til salget efter 2017, så de allerede her er nede på 2,5 mia. dollars. Og i årets første seks måneder er tilbagegangen allerede, omend i mindre grad - begyndt, idet omsætningen af selskabets hepatitis C-midler er faldet fra 9,45 mia. dollars året før til 8,22 mia. dollars. Gilead har allerede måttet nedjustere forventningerne til 2016 efter et lidt skuffende salg af det lidt ældre middel Sovaldi.

Det skyldes ifølge FierceBiotech den indbyggede cyklus, der er for hepatitis C-midler og Gileads enorme succes. Selskabet er altså i lighed med det græske sagn om Ikaros tæt på at flyve for tæt på solen så at sige. Da selskabet sendte sit første hep C-produkt, Sovaldi, på markedet, røg den eksisterende "konge", Vertex Pharmaceuticals' Incivek hurtigt helt ud af markedet.

Markedet i USA er på retur, fordi så mange patienter allerede er blevet behandlet med stor succes, og de tilbageværende patienter søger enten ikke lægemidlet, eller også er de for syge til at overtale deres forsikringsselskaber til at dække behandlingen. Samtidig har Gileads lægemidler vist sig effektive i kortere end ventede behandlingsforløb, hvilket betyder, at patienter, der passer til den rigtige profil, ikke behøver at betale for en fuld 12 ugers behandling.

 Verdens bedst sælgende lægemiddel sikrer Gilead bundlinjehop på 50 pct. 

 Sovaldi sender tidligere blockbuster i graven 

 Gilead nedjusterer forventningerne

 Gileads vækst bremser op

 Gileads supersællert bremser op

 Danske: Folk kan blive overrasket over historisk blockbuster

 Super-blockbuster driver Gilead frem

 Gileads supermidler sikrer gigantisk overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også