Gilead nedjusterer forventningerne

Et skuffende salg af storsællerten Sovaldi får amerikanske Gilead Sciences til at nedjustere forventningerne en kende.
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg
RITZAU FINANS

Den amerikanske medicinalvirksomhed Gilead Sciences har måttet nedjustere forventningerne til 2016 efter et lidt skuffende salg af Sovaldi til behandling af leverbetændelse, hepatitis C.

Gilead, der er blandt verdens ti største medicinalvirksomheder målt på omsætning, venter nu et samlet salg på 29,5 til 30,5 mia. dollar i 2016. Det skal sammenlignes med en tidligere prognose på 30 til 31 mia. dollar, rapporterer Bloomberg News.

Forventningerne blev annonceret i forbindelse med regnskabet for andet kvartal mandag aften efter amerikansk børslukketid, og aktiemarkedets modtagelse har været negativ. Aktien faldt således 3,9 pct. på eftermarkedet mandag i USA.

Gileads indtjening per aktie oversteg ellers analytikerforventningerne i andet kvartal, hvor det justerede overskud per aktie blev 3,09 dollar mod ventet 3,02 dollar ifølge Bloomberg.

Salget af Sovaldi landede på 3,92 mia. dollar i andet kvartal mod ventet 4,06 mia. dollar.

Konkurrerende produkter fra Merck og Abbvie har ifølge Bloomberg medvirket til at presse prisen ned på hepatitis C-medicin. Netop en heftig prissætning af Sovaldi på 84.000 dollar for en behandling over 12 uger har skabt heftig debat i USA over sygekassernes mulighed for at holde udgifterne til medicin i ave.

Senest har Gilead annonceret en listepris på sin nyeste hepatitis C-medicin, Epclusa, på 74.760 dollar. Midlet udmærker sig ved at virke over for samtlige seks undertyper af leversygdommen.

 Gilead får igen hug for skattefinte

 Gilead får godkendt ny hepatitis C-pille i Europa

 FDA godkender pille mod alle former for hepatitis C

 Ny HIV-pille fra Gilead får grønt lys i EU

 Gilead sælger 76 pct mere end hele industrien gjorde i 2000 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også