Amerikanere kalder Novos prisløfte en hån

En organisation mener, at markedet for receptmedicin er ødelagt, efter den danske producent af diabetesmedicin har lovet at holde prisstigningerne under ti pct. årligt.
Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen

En sammenslutning af organisationer, der arbejder for lave medicinpriser i USA, er blevet harme over Novos garanti om at holde sine prisstigninger på markedet til etcifrede procenter. Det skriver Børsen.

USA-chef hos Novo, Jakob Riis, offenltiggjorde tirsdag et åbent brev på selskabets amerikanske hjemmeside, hvor man "anerkender, at kunder som PBM'er og betalere er nødt til effektivt at styre deres sundhedsbudgetter", og at man "ønsker at bakke op om disse bestræbelser." Ydermere vedhæfter han brevet en garanti om, at prisstigningerne altså maksimalt kan lyde på ni pct. årligt.

Den udmelding opfatter direktør for Sustainable Rx pricing som en fornærmelse.

"Markedet for receptmedicin er helt klart ødelagt, når en begrænsning af de årlige prisstigninger til 10 pct. opfattes som ædelmodigt,” siger han ifølge Børsen.

Novo forklarede i den seneste udmelding, at prisen på diabetesmidlet NovoLog siden 2001 er steget med 353 pct. Den voldsomme stigning er dog ikke lig med profit for Novo, som er nødsaget til at give store rabatter på listeprisen. Dermed er afspejler mere beskedne 36 pct. bedre den reelle prisstigning for medicinalgiganten i perioden, lod Jakob Riis forstå.

Novo har tidligere foreslået at binde priserne på blandt andet sin egen diabetesmedicin til de resultater, præparaterne leverer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også