Mulighed for at behandle syge fostre gennem fostervand

Det er lykkedes amerikanske forskere at påvirke musefostre med gendefekter ved at tilsætte små DNA-sekvenser til deres mødres fostervand.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Forskere på to amerikanske universiteter har udviklet en metode til måske at kunne at behandle genetiske sygdomme hos fostre via fostervandet i moderens livmoder.

Det skriver FiercePharma.

Forskerne fra Rosalind Franklin University og Oregon Health and Science University har lavet små oligonukleotid-sekvenser designet til at binde til specifikke gener. I museforsøg har de så vist, at hvis de blev sprøjtet ind i fostervandet, så var der ændringer i gen-ekspressionen hos de nyfødte mus i op til en måned efter fødslen.

Det kan måske løse problemet med, at det er for farligt at injicere sekvenserne direkte ind i et foster, fordi det kan påvirke dets udvikling negativt.

Forskernes forsøg er det første af slagsen, som viser succesfuld overførsel til et foster via fostervandet, ifølge dem selv.

”En væsentlig hindring for udviklingen af behandlinger mod medfødte lidelser er risikoen ved interventioner for fostret. Vores forsøg, der viser, at denne lovende type behandling kan leveres via fostervandet er et vigtigt fremskridt for behandling af sygdomme på fosterstadiet,” siger Michelle Hastings, ledende forsker fra Rosalind Frank University ifølge FiercePharma.

Selvlysende kaninunger giver håb i kamp mod gensygdomme

De hacker livets byggesten 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også