Facebook-par afsætter 20 mia. til at bekæmpe sygdom

Som det første altruistiske initiativ afsætter Mark Zuckerberg og hans kone 3 mia. dollars til kampen mod sygdomme, efter de sidste år annoncerede, at de vil donere 99 pct. af deres formue til uddannelse og sundhed.
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/
Foto: /ritzau/AP/Eric Risberg/

Facebooks stifter og direktør Mark Zuckerberg og hans kone Priscilla Chan afsætter nu 3 mia. dollars, altså omkring 20 mia. kr., over de næste ti år til sygdomsbekæmpelse.

Det skriver flere medier blandt andre Reuters.

Planen er, at ”helbrede, forhindre eller tackle alle sygdomme inden for vores børns levetid,” som parret siger.

Initiativet blev annonceret ved en begivenhed i går i San Francisco, hvor Priscilla Chan gennem tårer fortalte, at håbet er, at spare forældre for den smerte, hun personligt har oplevet som børnelæge, når hun har skullet give dårlige nyheder.

”I de øjeblikke og mange andre, står vi på grænsen af, hvad vi forstår om den menneskelige krop og sygdom, videnskaben bag medicin og vores evne til at lindre lidelse. Vi ønsker at skubbe den grænse tilbage,” sagde hun ifølge Reuters ved præsentationen, hvor flere prominente var til stede. Blandt andre Bill Gates, som selv dedikerer noget af sin formue til sygdomsbekæmpelse, og som Mark Zuckerberg kalder sin mentor.

”I dag er det blot fire sygdomme, der forårsager størstedelen af alle dødsfald,” skriver Zuckerberg i et opslag på sin Facebook-side og henviser til kræft, hjertesygdomme, infektionssygdomme og neurologiske sygdomme.

”Vi kan gøre fremskridt inden for dem alle med den rigtige teknologi;” fortsætter han.

Planerne for de 20 mia. kr. omfatter et nyt forskningscenter kaldet ”the Biohub”, som skal ligge i San Francisco og udvikle en chip til diagnosticering, metoder til at kontinuerligt monitorere blodbanerne og til at kortlægge celletyper i kroppen.

Chan og Zuckerberg vil donere de første 600 mio. dollars, 4 mia. kr., til centret, som skal bringe forskere fra University of California i San Francisco, University of California i Berkeley og Stanford University sammen.

To af de første projekter bliver at lave et celle-atlas – et kort over de celler, der kontrollerer kroppens største organger og Infektionssygdomsinitiativet, som skal udvikle nye værktøjer, tests, vacciner og strategier  forhold til at bekæmpe sygdomme som HIV, Ebola og Zika.

Alt der kommer ud af Biohub bil blive tilgængeligt for forskere over hele verden.

Mark Zuckerberg og Priscilla Chan sagde sidste år, at de vil give 99 pct. af deres formue væk gennem deres levetid inden for områder som uddannelse og sundhed og Biohub og de 3 mia. dollars til sygdomsbekæmpelse er et af de første initiativer, de skyder i gang.

Bill Gates-fond og Wellcome Trust kan tjene på håndsrækning til biotek 

Takeda får pengegave af Gates til poliovaccine

Bill Gates-støttet alliance i ebola-aftale med Merck 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også