Fusioner og opkøb skader innovationen

En undersøgelse foretaget af to økonomer viser, at forsknings- og udviklingsaktiviteterne bliver reduceret i kølvandet på store fusioner i medicinalbranchen. Den viser samtidig også en overraskende udvikling hos de sammenlagte selskabers rivaler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

De store fusioner i medicinalsektoren er ikke nødvendigvis af det gode for innovationen i branchen. Ifølge FierceBiotech har det været tanken, at der med fusionerne bliver skiftet fokus fra forskning og udvikling til synergier, effektiviseringer og sammenlægning.

Nu viser en undersøgelse foretaget af de to økonomer Justus Haucap og Joel Stiebale fra Düsseldorf Institute for Competition Economics, at der er noget om snakken.

Forskerne analyserede 65 medicinalhandler og sammenlignede de deltagende selskaber, før og efter de blev lagt sammen. De analyserede også virksomheder, der udviklede lægemidler inden for lignende terapeutiske områder, men som ikke havde fusioneret.

"Vores resultater viser meget klart, at F&U og patentering hos det fusionerede selskab oplevede en væsentlig tilbagegang efter en fusion, sammenlignet med den samme aktivitet i begge selskaber forud for sammenlægningen," skriver de to forskere i undersøgelsen, som er publiceret i Harvard Business Review.

Men det var ikke det eneste, som undersøgelsen kom frem til. For det var ikke kun hos de fusionerede selskaber, at der var en tilbagegan i F&U og patentering. Nej, det samme skete hos rivalerne. Udgifterne til patenter og F&U faldt i gennemsnit med mere end 20 pct. hos disse selskaber inden for fire år efter en fusion hos konkurrerende selskaber.

"Derfor synes farmaceutiske handler væsentligt at reducere innovationsaktiviteter på det relevante marked som helhed," lyder konklusionen fra forskerne.

 Dansk Pfizer-direktør: Ærgerligt med Allergan

 Life science-handler bag nyt rekordår for M&A

 Roche-topchef: Megafusioner er destruktive 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også