Roche-topchef: Megafusioner er destruktive

Alt imens Pfizer forsøger at købe AstraZeneca for 655 mia. kr., kritiserer Roche's topchef medicinal-megahandler for at være ødelæggende.

Megafusioner skader mere end de gavner i forskningstunge virksomheder. Sådan lyder det fra den adm. direktør for Roche, Severin Schwan, og viceadm. direktør i Novo Nordisk, Kåre Schultz, som Berlingske Business har talt med.

Megahandlerne er et udtryk for såkaldt business engineering, som betyder, at man med synergieffekter finansielt kan stå med en god investeringscase, selvom det nye selskab ikke vokser, mener Kåre Schulz.

Severin Schwan peger på Danmark og Schweiz - Roche's hjemland - som fordelagtige lande at være placeret i som medicinalselskab, på grund af at ejerskabsstrukturerne ofte fremmer langsigtede investeringer i forskning og udvikling.

"Familie- og fondsejerskab giver uafhængighed og fleksibilitet til at tænke langsigtet. Det er et vigtigt element, når det handler om forskning og udvikling. Man ødelægger meget, hvis man gennemfører de her megafusioner. De er meget destruktive," siger han.

 Roche-topchef: Værn om dansk konkurrencefordel

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også