Medivation-chef smutter til rival

Biotekselskabet Medivation mister nøglefigur til en konkurrent, blot få dage efter selskabet blev opkøbt af Pfizer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det har været en særdeles begivenhedsrig uge for det amerikanske biotekselskab Medivation. Først blev selskabet opkøbt af Pfizer for 14 mia. dollars, og nu vælger en af selskabet nøglefigurer at fortsætte arbejdslivet hos en konkurrent.

Det skriver FierceBiotech.

Medivation må vinke farvel til sin vicedirektør for klinisk udvikling, Dr. Amy Peterson, der har fået job hos den kinesiske konkurrent BeiGene. Her skal hun være chief medical officer for selskabet immunonkologi-afdeling, hvor hun blandt andet skal fokusere på udviklingen af selskabets PD-1-hæmmer BGB-A317 og PARP-hæmmeren BGB-290. PARP er en familie af proteiner, der spiller en fremtræden rolle i flere celleprocesser.

BGB-290 har netop fået grønt lys til at begynde et klinisk studie i Kina, mens der i forvejen pågår studier i USA og Australien. Dermed intensiveres jagten på AstraZeneca, som i øjeblikket er ene om at have en PARP-hæmmer på markedet i form af Lynparza, som er målrettet æggestok-, bryst- og prostatakræft.

"BeiGene har en robus pipeline af internt opdagede molekyler mod validerede mål i de kliniske faser, mens der er en voksende gruppe kandidater i den prækliniske pipeline. Jeg ser frem til at udnytte mine tidligere erfaringer til succesfuldt at opbygge en organisation, som kan få disse aktiver på markedet, mens vi fortsætter med at udvide den kliniske pipeline," udtaler Dr. Amy Peterson om jobskiftet.

 To amerikanske biotekbørsnoteringer giver håb

 Tyske Merck i kinesisk kræftsamarbejde

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også