Genredigeringsselskab rykker yderligere med ny licensaftale

Et af de amerikanske selskaber, der er længst fremme, når det gælder genredigering, rykker sig nu yderligere et skridt ved at indgå en licensaftale om brug af nye patenter inden for området.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Editas Medicine, et amerikansk genredigeringsselskab, der ligger i front, når det gælder nye genredigeringsteknikker, har indgået en licensaftale med Massachusetts General Hospital (MGH) for at få fingre i patenter og teknologi relateret til den såkaldte CRISPR-CAS9-teknologi.

Det skriver FierceBiotech.

Ideen er, at de nye patenter kan øge specificiteten af Editas Medicines teknikker og udvide bredden af forsknings- og udviklingsaktiviteterne i virksomheden.

En af Editas Medicines grundlæggere, Keith Joung, kommer selv fra MGH, hvor han er med til at udvikle teknikkerne i genredigeringsteknologien, der kan bruges til at redigere i vores arvemasse, og han er en stor fortaler for teknikken.

En af teknikkerne, som Editas Medicine indlicenserer, betyder, at de kan finde mere specifikke steder i arvemassen end hidtil muligt, og dermed kan man gå ind og redigere for langt flere genetiske sygdomme.

”Denne aftale med MGH markerer yderligere fremskridt i vores strategi for at opbygge en virksomhed, der er dedikeret til at fremme videnskaben bag CRISPR til gavn for patienter, der lider af genetiske sygdomme,” siger Katrine Bosley, adm. direktør for Editas.

Editas Medicine startede i 2014 baseret på teknologi fra MGH og blev børsnoteret i starten af året. Selskabet satser på at starte sine første kliniske test inden for gen-editering næste år.

 Tre biotekvirksomheder i klemme i CRISPR-tvist

 To amerikanske biotekbørsnoteringer giver håb

 Bill Gates investerer i genteknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også