Analytiker: Hjerte-kar-fordel bør løfte salget af Novo-middel

Offentliggørelsen af nye data for Novo Nordisks diabetesmiddel, Victoza, sent i går aftes, vil være positivt for salget af lægemidlet selv, men også af de kombinationsbehandlinger, hvor Victoza indgår, lyder vurderingen fra Sydbansk analytiker, Søren Løntoft Hansen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Det er positivt for diabetikere og vil også vise sig i salget af Novo Nordisks GLP-1-medicin, Victoza, at diabetesmidlet har vist sig at reducere risikoen for hjerte-kar-død.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen efter at have overværet fremlæggelsen af data fra hjerte-kar-studiet Leader med Victoza på den amerikanske diabetesforenings årsmøde i New Orleans.

I et studie med diabetikere i risikogruppen for hjerte-kar-sygdom reducerede Victoza risikoen for blodpropper, slagtilfælde og hjerte-kar-død med 13 pct. Risikoen for hjerte-kar-død blev reduceret med 22 pct., mens risikoen for dødsfald af enhver årsag var 15 pct. lavere blandt patienterne, der fik Victoza, sammenlignet med placebogruppen.´

Og det er robuste data, vurderer Søren Løntoft Hansen, der desuden hæfter sig ved en god sikkerhedsprofil.

"Jeg vurderer, at studiet vil være positivt for salget af Victoza fremadrettet. Studiet vil efter min vurdering øge fokus på Victoza og GLP-1-segmentet med fortsat høje vækstrater til følge," siger Søren Løntoft Hansen.

Han regner desuden med positiv afsmitning på kombinationspræparatet Xultophy samt på vægttabsmidlet Saxenda, der er en højdosisudgave af Victoza.

Da det statistisk set allerede inden offentliggørelsen stod klart, at Victoza skulle reducere risikoen for alvorlige hjertetilfælde med mindst 12 pct. for at opnå superioritet og statistisk signifikans, er der ikke tale om en markant positiv overraskelse, mener Sydbank-analytikeren.

"Efter min vurdering indfrier studiet forventningerne, men heller ikke meget mere. Jeg ser en positiv kursreaktion på cirka 2 pct. i forhold til markedet," siger Sydbank-analytikeren.

Afgørende data øger potentiale for Novos guldæg 

Novo-direktør: Victoza-data skal stabilisere markedsandelen

Victoza-data fra Novo vil stjæle opmærksomheden på årsmøde 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også