Novo Nordisk har mandag præsenteret data fra studier med sit ekstra hurtigtvirkende insulin, faster-acting insulin aspart, på den amerikanske diabetesforenings årsmøde i New Orleans.

De overordnede resultater fra fase 3a-studierne, kaldet Onset 1 og Onset 2, blev første gang rapporteret i marts sidste år og dannede grundlag for, at der blev indsendt registreringsansøgninger i USA og Europa i december.

Novos koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, har kaldt faster-acting insulin aspart, som er en hurtigerevirkende udgave af det storsælgende Novorapid, for en evolution snarere end en revolution. Dog har insulinet vist flere gode takter og kan eventuelt indebære fordele ved brug i insulinpumper. Dertil kommer, at det har vist bedre blodsukkerkontrol end Novorapid.

Hos Sydbank ser analytiker Søren Løntoft Hansen Fiasp som en god afløser og arvtager til Novorapid, der solgte for i underkanten af 21 mia. kr. sidste år.

"Det er et fint produkt, som er bedre end Novorapid, og som skal bidrage til at fastholde Novos position og noget vækst inden for salget af måltidsinsulin, når Novorapid løber af patent. Men jeg tror ikke, at det bliver en væsentlig vækstskaber," siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans.

Bedste resultater i type 1-diabetes

I Onset 1 blev faster-acting insulin asparts effekt i type 1-diabetikere sammenlignet med Novorapids, og det var, som det blev offentliggjort sidste år, faster-acting insulin aspart, der trak det længste strå, når det kom til effekten på blodsukkeret.

I type 1-diabetikere opnåede gruppen, der fik faster-acting insulin aspart, således en statistisk signifikant større reduktion i langtidsblodsukkeret end brugere, der fik Novorapid.

Desuden kan faster-acting insulin aspart give patienterne noget mere fleksibilitet. I studiet med type 1-diabetikere var forbedringen af blodsukkeret med faster-acting insulin aspart lige så god som Novorapid, selv om faster-acting insulin aspart blev taget efter 20 minutter efter måltidet, mens Novorapid blev taget ved måltidet.

I type 2-diabetikere viste insulinerne sig at være lige gode til at reducere langtidsblodsukkeret, mens der kunne måles en statistisk signifikant reduktion i blodsukkerstigningen en time efter måltidet. Dette var dog ikke tilfældet to timer efter måltidet, hvor blodsukkerstigningen i de to patientgrupper var stort set ens.