Irske Jazz bekræfter opkøb

Med en handel på 10 mia. kr. køber irske Jazz Pharmaceuticals sig til en potentiel blockbuster indenfor blodkræftbehandling.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten

Efter flere dages rygter, bekæfter irske Jazz Pharmaceuticals nu opkøbet af amerikanske New Jersey-baserede Celator Pharmaceuticals . Det skriver FierceBiotech.

Jazz køber Celator for 30,25 dollars per aktie, hvilket betyder, at der er tale om en handel til 1,5 mia. dollars, altså 10 mia. kr.

Handlen betyder, at Jazz får fingre i Celators eksperimentelle blodkræftbehandling, Vyxeos også kaldet CPX-351. Midlet fik i sidste uge breakthrough-status af FDA, hvilket betyder, at myndighederne vil give lægemidlet en hurtigere behandling end normalt.

Celators hovedkandidat er en 5:1 formulation af standardkræftbehandlingen cytarabine og daunorubicin, "ompakket" i en nanoskala leveringsplatform, som ifølge Celator kan forstærke effekten, samtidig med at man begrænser risici ved at administrere hvert lægemiddel på egen hånd.

Midlet er blevet testet i et fase 3-studie med 309 patienter med akut myeloid leukæmi (AML), hvor det blev testet mod standard cytarabine og daunorubicin-behandling. Her fandt man, at kombinationsbehandlingen viste en signifikant effekt på den overordnede overlevelse.

”Celator Pharmaceuticals passer stærkt strategisk med Jazz Pharmaceuticals. Vyexo vil udvide vores portefølje og komplementerer vores kliniske og kommercielle ekspertise inden for hæmatologi og onkologi,” udtaler Bruce Cozadd, adm. direktør for Jazz Pharmaceuticals i en meddelelse.

Jazz Pharmaceuticals hovedprodukt er narkolepsimidlet Xyrem, men virksomheden har også to blodcancermidler, Erwinaze og Defitelio, som bruges ved stamcelletransplantationer, og har været på jagt for at udvide de onkologiske præparater.

 Amerikanske myndigheder gransker medicinalvelgørenhed

 Lille biotekselskab forbereder FDA-ansøgning på blodkræftmiddel 

 Jazz opsnapper lovende narkolepsi-middel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også