Opstartsfirma satser på stamcellebehandling til diabetes

Et britisk opstartsfirma forsøger at udvikle en stamcellebehandling til type 1-diabetes, der via transplantering kan vise sig som en særdeles effektiv behandling.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Johnson & Johnson satser på det. Novo Nordisk satser på det. At udvikle en stamcellebehandling til diabetes. Og nu vil et helt nyt, britisk opstartsfirma også give sig i kast med det.

Selskabet Islexa er således ifølge FierceBiotech blevet etableret af The Cell and Gene Therapy Catapult (CGT) og University of Aberdeen med det formål at udvikle en stamcellebehandling til type 1-diabetes.

Omdrejningspunktet er en teknologi, der potentielt kan sikre, at langt flere patienter med type 1-diabetes kan få transplanteret de såkaldte langerhanske øer, (opkaldt efter den tyske forsker Paul Langerhans), som er de områder i bugspytkirtlen, der indeholder de insulinproducerende celler.

Storbritannien udfører for nuværende omkring 50 af disse transplantationer om året. Antallet er begrænset af mangel på donerede "øer" og risikoen for komplikationer forbundet med proceduren og den langvarige brug af immunosuppressive midler, det kræver. Men det kan Islexas fremgangsmåde potentielt ændre.

Selskabet er dog for nuværende to-tre år fra at kunne teste teknologien i mennesker.

 Rebien: Jeg var måske lidt naiv 

 J&J satser på stamceller til diabeteskur

 Stamceller centrale i Novos jagt på den hellige gral 

 Insulin-gennembrud åbner op for ny diabetesbehandling

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også