Analytiker: Stærke nyheder fra Genmab

Sydbank-analytiker mener, at resultaterne af nyt Genmab-studie er særdeles gode.
Foto: PR Genmab
Foto: PR Genmab
RITZAU/RITZAU FINANS

Det danske medicinalselskab Genmab kan gå på vandet i disse år. Selskabet har haft succes med at udvikle nye behandlinger af kræft, og onsdag aften kom der gode nyheder fra Genmabs storhåb Darzalex.

Et stort såkaldt fase 3-studie har vist, at Darzalex til behandling af uhelbredelig knoglemarvskræft virker ualmindeligt godt.

Kombineret med to andre behandlingsformer sænkede Darzalex riskoen for, at kræften blev værre, med 63 procent i forhold til, hvis midlet ikke blev brugt.

"Det er særdeles stærke data, der er præsenteret. Resultaterne er også bedre, end man har set i andre studier," siger Genmab-analytiker hos Sydbank Søren Løntoft Hansen.

Studiet er faktisk gået så godt, at man af etiske årsager er begyndt at behandle de patienter, der ikke fik Darzalex, med midlet. Og det gået så godt, at man ikke kan måle en gennemsnitlig, længere levetid for patienterne.

For nuværende er Darzalex godkendt som behandling af knoglemarvskræft, hvis tre andre typer behandling ikke har virket. De stærke data åbner op for, at Genmab kan ansøge om at blive brugt tidligere i forløbet.

"Det igen øger selvfølgeligt antallet af potentielle patienter markant, hvis man kan komme ind som første- eller andenbehandling," siger Søren Løntoft.

Han venter, at Darzalex kan sælge for 5,3 milliarder dollar, 35 milliarder kroner, om året, når det sælger bedst. Genmab har udlicensieret midlet til medicinalselskabet Jansen og får for nuværende 12 procent af salget.

Den procentsats stiger i takt med, at salget stiger.

"Det er ganske mange penge. Og det betyder, at Genmab vil have flere penge til at udvikle andre af sine lægemiddelkandidater i længere tid, hvilket øger den værdi, de har for selskabet," siger Søren Løntoft.

Genmab levede længe et tumultarisk liv som biotekselskab på Københavns Fondsbørs. Men efter at selskabet har fået succes med sine lægemidler er kursen og værdien af Genmab eksploderet.

Selskabet er nu 60,5 milliarder kroner værd, hvilket gør det til 11. mest værdifulde selskabet på børsen lige efter Carlsberg.

Også hos Nordea kalder man resultaterne positive, men her holder aktierådgiver Jesper Bamgerger sig til, at aktien har en god torsdag i vente.

"Genmab går en rigtig stærk dag i møde, men det er svært at estimere, hvor meget aktien præcist skal stige. De seneste studieresultater er meget positive," siger Jesper Bamberger til Ritzau Finans.

 

Genmabs guldæg glimter på ny

Genmab-middel får særstatus hos de amerikanske myndigheder

Novartis kløver sin farma-division midt over

Gør Genmab som Novo og Coloplast?

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også