Medie: Ombejlet selskab nu til salg

En opkøbsdarling blandt big pharma er efter alt at dømme nu klar til salg. Forrest i køen står blandt andre Pfizer og Amgen, mens selskabet allerede har afvist Sanofi.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Et bud fra franske Sanofi på 9,3 mia. dollars har angiveligt fået amerikanske Medivation til at få blod på tanden, og selskabet er nu rigtigt til salg. Det skriver Reuters, der har været i kontakt med personer bekendt med sagen.

Ifølge Reuters' kilder er Pfizer og Amgen blandt de selskaber, der har underskrevet en fortrolighedsaftale med Medivation, der tillader dem at indhente fortrolige oplysninger om virksomheden. Trækket kommer under to uger efter, at Sanofi offentliggjorde sit bud på Medivation, der som bekendt blev afvist af amerikanerne.

 Medivation afviser Sanofis købstilbud

Efterfølgende har der været snak om, at Sanofi ville gennemføre en fjendtlig overtagelse af det amerikanske biotekselskab.

 Sanofi truer med fjendtlig overtagelse

Selvom Pfizer og Amgen angiveligt er ved at undersøge sine muligheder for at et opkøb, er det dog langt fra givet, at de også kommer med et bud på Medivation, understreger kilderne.

Hverken Medivation, Sanofi, Pfizer eller Amgen har ønsket at kommentere Reuters oplysninger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også