Allergan slår forventningerne til indtjeningen

Et godt kvartalsregnskab hjælper Allergans aktie efter dyk oven på forårets afblæste fusion med Pfizer.
Foto: Richard Drew
Foto: Richard Drew
AF RITZAU FINANS

Botox-producenten Allergan slog analytikernes forventninger til indtjeningen i årets tre første måneder.

I første kvartal landede det amerikanske medicinalselskab nemlig en indtjening per aktie på 3,04 dollar mod ventet 3,00 dollar, skriver Bloomberg News.

På trods af at der blev solgt mere Botox end ventet i starten af året, så levede den samlede omsætning ikke helt op til konsensus blandt analytikerne. I første kvartal omsatte Allergan for 3,80 mia. dollar mod forventningen om en omsætning på 3,95 mia. dollar.

Heraf udgjorde salget af Botox 637,5 mio. dollar, mens der blev solgt Restasis, der anvendes til behandling af tørre øjne, for 313,7 mio. dollar i kvartalet.

Samtidig meddelte Allergan, at det vil igangsætte et aktietilbagekøbsprogram på op mod 10 mia. dollar efter salget af Teva Pharmaceutical Industries. I løbet af de næste fire til seks måneder vil det amerikanske selskab købe aktier for mellem 4 mia. dollar og 5 mia. dollar.

De positive meddelelser tirsdag får aktien til at stige med 1,6 pct. i formarkedet. Aktien har været en smule i modvind på det seneste, efter at Viagra-producenten Pfizer afblæste et opkøb af selskabet.

Allergan i ny handel

Efter Pfizer-fadæse: Allergan indgår tocifret milliardaftale

Hvad gør Pfizer og Allergan uden hinanden? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også