Express Scripts vil bekæmpe pludselige prisstigninger

Medicinindkøbere Express Scripts blæser til hård kamp mod meget høje medicinpriser og vil begynde at vurdere effekt mod prisen, når der skal købes ind.
Foto: Jeff Roberson/AP
Foto: Jeff Roberson/AP

Den største amerikanske pharmacy benefits manager Express Scripts har planer om at introducere forskellige programmer, der skal bekæmpe høje medicinpriser. Det skriver Reuters.

Express Script, der indkøber og forhandler rabatter på medicin til apotekerne og sygekasserne, vil blandt andet sørge for meget hurtigt, at skifte over til anden billigere medicin, hvis prisen på et lægemiddel pludselig stiger voldsomt. Det har Steve Miller, medicinsk direktør i Express Scripts, sagt i et interview.

Debatten om eksorbitante prisstigninger tog fart i USA sidste år, da den berygtede Martin Shkreli, som adm. direktør for virksomheden Turing Pharmaceuticals hævede prisen på lægemidlet daraprim med omkring 5000 pct.

Dengang fandt både Express Scripts og konkurrenten CVS Health billigere alternativer til deres patienter, men Express Scripts siger, at det nye program skal gøre det lettere for kunderne at ændre planer hurtigt.

Express Scripts og CVA har i flere år forsøgt at spare for kunderne ved at dække smallere og være hårdere i forhold til, hvad kunderne kan få tilskud til.

CVS har også i år startet et program, der skal begrænse patientbrugen af dyre hudprodukter, som for eksempel midlet Jublia, som Valeant har mod tåsvamp. Det canadiske selskab er også berygtet for sine højt opskruede priser.

Steve Miller sagde i interviewet, at Express Scripst planlægger at betale for kræftmidler i forhold til, hvor godt de klarer sig i kliniske studier. Og man begynder også at kigge på områder som gigt og andre betændelsessygdomme.

Express Scripts holder også øje med området for hudsygdommen dermatitis, hvor der forventes nye dyre præparater senere året. Diabetes er også et af de områder, der arbejdes på, og her forventes der at komme billigere præparater på markedet med udgangen af året.

 Medicinalselskaber skraber heftige beløb ind på prisstigninger  

 Prisen på receptmedicin stiger kraftigt i USA

 Express Scripts dropper Valeant-middel fra indkøbsliste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også