Rygte: Gilead ude efter fedtleverselskab

Amerikanske Gilead har angiveligt udset sig et amerikansk biotekselskab som opkøbsemne. Selskabet er konkurrent til Novo Nordisk indenfor fedtleverområdet og er tidligere blevet rygtet som opkøbsemne hos både AstraZeneca, Shire og GlaxoSmithKline.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

En rygtet opkøbsdarling hos big pharma er endnu engang blevet udpeget som muligt opkøbsemne blandt en af de store. Denne gang er det Gilead Sciences, der angiveligt er ude efter det amerikanske biotekselskab Intercept Pharma. Det skriver Biospace.

Tidligere er også AstraZeneca, Shire og GlaxoSmithKline blevet nævnt som interesseret i at opkøbe Intercept, der har slået sig op på at udvikle en behandling af nonalkoholisk fedtlever, NASH.

Rygterne om Gileads overtagelse af Intercept er blusset op, efter en komite under de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, har anbefalet en "accelerated approval"  af selskabets lægemiddelkandidat Ocaliva (obeticholic acid) til behandling af primær biliær cirrose, en sygdom, der hovedsagligt rammer kvinder og langsomt ødelægger deres lever på grund af betændelse i galdegangene, der gør at galde hober sig op i leveren.

Intercept har i øjeblikket også lægemiddelkandidaten i fase 3 til behandling af nonalkoholisk fedtleversygdom, NASH. En sygdom, hvor Novo Nordisk også afprøver selskabets GLP-1-analog semaglutid.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også