Novo Nordisk-kronprins afviser magtkamp

Interessen for, hvem der skal overtage roret, når Lars Rebien går af, er stor, men en af de udpegede kronprinser afviser over for Børsen, at det er et emne man går op i internt.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR

Set indefra, er det totalt udramatisk.

Sådan lyder det fra koncerndirektør Lars Fruergaard Jørgensen i Novo Nordisk til dagbladet Børsen, der har haft emnet om et direktørskifte oppe at vende med manden, der er Chief Information Officer med ansvar for IT, kvalitet og forretningsudvikling i koncernen.

Lars Fruergaard Jørgensen er sammen med koncerndirektør Jakob Riis, der har ansvaret for Novo Nordisk markedsføring globalt og salgsregionerne Kina og Stillehavsområdet, udpeget til at være de to absolutte topfavoritter til at tage over efter topchef Lars Rebien, der går af senest i 2019. Han har peget på, at efterfølgeren nok skal findes i egne rækker.

Bestyrelsesformand Göran Ando har udtrykt frygt for en intern magtkamp om posten, men det afviser Lars Fruergaard Jørgensen.

”Jeg forstår der er stor interesse om det, og det er også super spændende udefra, men det er ikke noget, der fylder internt. Set fra os er der ingen nyhedsvinkel i det. Tingene går sin gang, og vi har travlt hver eneste dag. Der er intet nyt i det,” siger Lars Fruergaard Jørgensen til Børsen.

Novo åbner op for endnu højere lønninger

Formand frygter magtkamp i Novos top

Tungt pres hviler på Novos to kronprinser 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også