Formand frygter magtkamp i Novos top

Når Novo Nordisk leder efter en afløser for adm. direktør, Lars Rebien, internt i koncernen, er der risiko for splid og magtkamp, siger bestyrelsesformanden til dagbladet Børsen.
Foto: Novo Nordisk/PR
Foto: Novo Nordisk/PR

Med en fast udløbsdato, der hedder 2019 for Lars Rebiens kontrakt og en udmelding om, at en afløser skal findes internt, kan der være lagt op til splid på direktionsgangene hos Novo Nordisk, om hvem der skal indtage posten som den nye topchef.

Det skriver dagbladet Børsen i dag, og det er Göran Ando, bestyrelsesformand for Novo Nordisk, der lufter bekymringen i avisen.

”Det jeg er allermest bange for er, at der vil blive skabt et internt opgør om direktørposten mellem visse personer,” siger Göran Ando, der vil sætte alt ind på at undgå en magtkamp mellem de fire kandidater, der reelt er i spil. Nemlig Jakob Riis, der har ansvar for markedsføring, medical affairs, Kina og Stillehavsområdet, Lars Fruergaard Jørgensen, der har ansvaret for forretningsudvikling og it, Mike Doustdar, der har ansvaret for International Operations og Henrik Wulff, der har ansvaret for global produktion.

Göran Ando giver i avisen udtryk for, at der vil blive slået hårdt ned på ethvert tilløb til magtkamp. Han holder i øjeblikket kandidaterne tæt på sig og udfordrer dem ved at give dem mere ansvar for at se, hvordan de klarer sig.

 Svær svendeprøve kan sikre Novo-kronprins tronen

 Tungt pres hviler på Novos to kronprinser

 Hard-Kåre kunne ikke blive Lars Rebien 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også