Shire-stifters nye selskab går på børsen

Stifteren af Shire er i fuld gang med at opbygge et nyt biotekselskab med fokus på sjældne sygdomme. Efter en række opkøb og tilføjelsen af et par prominente navne til ledelsen går selskabet nu efter en europæisk børsnotering.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den britiske opstartsvirksomhed Amryt Pharmaceuticals er meget hurtigt ved at opbygge sig noget af et fodaftryk. Selskabet blev etableret af Shires stifter Harry Stratford i august og allerede nu melder man ifølge FierceBiotech om en nært forestående børsnotering på London-børsen AIM.

Op til noteringen, som selskabet satser på vil indbringe 10 mio. pund (92,18 mio. kr.), har Amryt indgået aftaler om at købe Birken og Som Pharmaceuticals, et par europæiske biotekvirksomheder, der vil tilføje lægemiddelkandidater mod epidermolysis bullosa, akromegali og Cushings sygdom til dets pipeline.

Forrest i pipelinen står Episalvan, et stof, som Birken allerede har vundet godkendelse til som en måde at fremskynde heling af særlig sår-sygdom. Da epidermolysis bullosa er karakteriseret ved udviklingen af sådanne sår, mener Amryt, at det kan positionere Episalvan som et lægemiddel, der kan forbedre resultaterne i indikationen.

Samtidig har selskabet også styrket sin ledelse. Harry Stratford bliver i selskabet som bestyrelsesformand, mens Joseph Wiley, der er tidligere Sofinnova Ventures- partner og medicinsk direktør hos Astellas Pharma, bliver ny adm. direktør. Endelig forventes det, at Michele Bellandi, den tidligere leder af Shires europæiske kommercielle drift, får stillingen som driftsdirektør.

 Flemming siger stop for opkøb

 ”Det er en innovationsindustri, og hvis man taber forbindelsen til innovationen, så taber man forbindelsen til livslinjen i industrien”

 "Det er ikke billigt, men der er ikke nogen ting, som fås billigt i dag" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også