Svensk bank begejstret for Genmab

I et notat fra den svenske bank SEB udtrykker analytikere, at de blandt andet er imponerede de hidtidige salgstal for Genmab-midlet Darzalex.
Foto: Genmab, PR
Foto: Genmab, PR
Af RITZAU FINANS

Analytikerne hos svenske SEB løfter anbefalingen af biotekselskabet Genmab til "køb" fra "hold". Samtidig hæves kursmålet til 1250 kr. fra 900 kr.

Det fremgår af et notat fra banken.

I notatet peger SEB på, at der for nyligt kom positive resultater fra fase 3-studiet med Genmabs kræftmiddel Darzalex navngivet Castor. Desuden er banken imponeret over de hidtidige salgstal for Genmab og partneren Janssens middel Darzalex siden lanceringen som fjerdebehandling af knoglemarvspatienter i slutningen af sidste år.

Genmab meddelte i sidste uge, at Darzalex nåede det primære endemål i Castor-studiet allerede i forbindelse med en midtvejsanalyse udført af studiets uafhængige dataovervågningskomité, som holder øje med, at alt forløber, som det skal. Her blev Darzalex blev prøvet sammen med et meget benyttet middel mod knoglemarvskræft Velcade og hormonpræparatet Dexamethason.

I tvillingestudiet - Pollux - prøves Darzalex sammen med kræftmidlet Revlimid og Dexamethason. Der kommer data i løbet af dette kvartal, og falder de positivt ud, bør Genmabs aktier klare sig godt, vurderer SEB, der peger på, at Castor og Pollux er to nøglestudier, da de kan føre til, at Darzalex vinder indpas tidligere i behandlingsforløbet af knoglemarvspatienter.

 Biotekselskab lægger sag an mod Genmab

 Sydbank: Februars salgstal for Darzalex lover godt

 Nordea: Genmabs kræftmiddel stormer frem  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også