Canadisk nedtursselskab lukker kulegravning og stiger i USA

Pressede Valeant Pharmaceuticals frifinder sig selv i intern undersøgelse om regnskabsrod.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz

Det canadiske medicinalselskab Valeant Pharmaceuticals har færdiggjort en intern undersøgelse af selskabets regnskabspraksis og har ikke fundet nogle nye områder, hvor der er behov for ændringer.

Det er godt nyt for selskabet, der ellers har haft et forfærdeligt år, og investorerne kvitterer med en stigning på 9,4 pct. i USA. Det skal ses i lyset af, at aktien ved lukketid mandag var faldet mere end 90 pct. siden august, hvor den nåede et højdepunkt.

Samtidig planlægger selskabet at offentliggøre sit årsregnskab senest 29. april, skriver Bloomberg News.

Den interne undersøgelse har særligt set på forholdet til apotekerkæden Philidor. Mistanken var, at Valeant havde pumpet priserne op ved hjælp af Philidor. Valeant har afsløret, at det har betalt apotekerkæden 100 mio. dollar for en option på at opkøbe kæden på hvilket som helst tidspunkt i løbet af ti år.

Medicinalselskabet er blandt andet presset af, at det har en gæld på omkring 30 mia. dollar og har nedjusteret sine forventninger til 2016 markant.

For nylig lød det fra selskabet, at det var i færd med at finde en ny topchef, der skal tage over efter Mike Pearson. Han blev bedt om at indgive sin afsked, efter at han havde udvist en "upassende adfærd", der skulle bestå i at have afgivet urigtige oplysninger til bestyrelsen og til selskabets revisorer.

USA frygter europæiske tilstande i forhold til medicinpriser

Medicinalselskaber skraber heftige beløb ind på prisstigninger

Amerikanske biotekaktier lider voldsomt

Valeant beder selv om et påbud fra myndighederne

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også