Svenskere udvikler printer til hud og organer

Et svensk iværksætterselskab har udviklet en 3D-printer, der blandt andet kan printe hud. Målet er på sigt at kunne printe hele organer.

Svenske Cellink har udviklet en ny 3D-printer, der kan printe hud og brusk. Det skriver Ingeniørforeningen Ida på sin hjemmeside.

“Cellink er det første 3D-bioprint firma i Skandinavien, der kan printe menneskelige organer og væv. Vi er også det første selskab i verden, der har lavet en forretning ud af at sælge bioblæk (bioink),” siger direktør i det svenske iværksætterfirma Erik Gatenholm til Ida.

Her fortæller han, at Cellinks 3D-printer er i stand til at blande menneskelige celler med selskabets egen bioblæk, der består af hemmelige, men "100 pct. naturlige materialer."

Erik Gatenholm fortæller, at det især er universiteter og forskningsinstitutioner, der køber printeren. Blandt kunderne er nogle ved at udvikle den næste generation af implantater, mens andre bruger printeren til kræftforskning.

"De printer menneskelig væv, som de så tilføjer en cancer-svulst, og som de kan bruge til at teste nye medikamenter og behandlingsformer. Tidligere har forskere brugt 2D-modeller - dybest set bare i en petriskål - men det er ikke realistisk. Menneskekroppen er jo i 3D,” siger Erik Gatenholm.

Han håber, at printeren på sigt vil være i stand til at printe hele organer. I øjeblikket arbejder Cellink på at kunne printe en lever, men Erik Gatenholm vurderer, at der vil gå 6-7 år, før man kan printe en funktionel lever.

 Knogler, muskler og brusk kan nu printes i 3D

 3D-print kan gøre kræftbehandling bedre  

 Kina godkender 3D-printede hofteimplantater 

 FDA godkender 3D-printet lægemiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også