Knogler, muskler og brusk kan nu printes i 3D

Et amerikansk forskerhold har haft succes med at implantere knogler, muskler brusk i menneskestørrelse i mus og rotter og få det til at overleve.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Ifølge en artikel i Nature Biotechnology er det nu lykkedes forskere ved hjælp af 3D-printer, at lave knogler, muskler og brusk som rent faktisk kan overleve, når de implanteres i dyr. Det skriver Reuters.

"Det har været en udfordring at producere væv i menneskelige skala med 3D-print, fordi større væv kræver ekstra ernæring," skriver Anthony Atala fra Wake Forest School of Medicine i Winston-Salem i North Carolina til Reuters pr. mail.

Det er hans forskerhold, der står bag udviklingen af det, de kalder ”det integrerede vævs- og organ printersystem”, som kan producere et netværk af små kanaler, der tillader det trykte væv at få næring efter det er implanteret i et levende dyr. Forskerholdet har brugt rotter og mus.

Fem måneder efter implantation lignede knoglevævet i dyrene normalt knoglevæv med blodkar uden døde områder. Det samme gjorde et øre-implantat i menneskestørrelse. Brusken så helt normal ud i et mikroskop, hvor der var blodkar, som forsynede de ydre regioner af implantatet, mens der ikke var blodcirkulation i de indre regioner – ligesom i naturligt brusk. Det at der var levedygtige celler i de indre regioner viser, at de havde fået tilstrækkelig næring.

Også resultaterne med de 3D-printede muskler var overbevisende. To uger efter implantation så de ud som normale muskler og trak sig sammen som udmodne muskler under udvikling, når de blev stimuleret.

"Det er ofte frustrerende for læger at deres patienter skal have plastik- eller metaldele under operation, når man ved, at det patientens eget væv ville være en bedre erstatning. Resultaterne af dette studie bringer os tættere på at bruge 3D-print til at reparere defekter ved hjælp af patienternes eget manipulerede væv,” siger Anthony Atala.

3D-print kan gøre kræftbehandling bedre  

Kina godkender 3D-printede hofteimplantater

FDA godkender 3D-printet lægemiddel 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også