Lif efterspørger medicinalindustri-minister

For at Danmark kan fortsætte væksten inden medicinalsektoren, er regeringen nødt til at gå mere målrettet til værks, når det kommer til life science. Lif efterspørger en minister til at styrke vilkårene.
Foto: LIF
Foto: LIF

Den danske medicinalindustri mangler hjælp til at sikre, at væksten inden for branchen vil fortsætte og at Danmark i fremtiden også kan være leveringsdygtige i et nyt Novo Nordisk. Det mener lægemiddelindustriforeningen (Lif), som i mandagens Berlingske efterlyser en minister til at styrke og arbejde målrettet med området.

”Andre sektorer som landbruget, byggeriet, søfarten og energisektoren har deres egne ministerier, som kan tale deres sag og sikre fremdriften. Vi kommer ikke her og beder om en masse penge. Vi beder om, at der er opmærksomhed på branchen i statsadministrationen, at der sættes ambitioner og at der er politisk fokus på, hvad branchen har brug for for fortsat at kunne skabe vækst og beskæftigelse,” siger koncernchef i lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen.

Organisationen har indleveret oplæg til både statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen. Ida Sofie Jensen mener, at behovet er så stort, at statsministeren bør sættes sig for bordenden og sikre sig, at der kommer en sammenhængende erhvervsstrategi på området.

Lif påpeger som eksempel den tiårige strategi som Storbritanniens premierminister David Cameron vedtog tilbage i 2011. Ifølge brancheorganisationen har Lars Løkke Rasmussen taget godt i mod forslaget, men han mener dog, at det falder under Troels Lund Poulsens område.

 Lif klar til svenskerkamp: Oplagt med EMA i Danmark

 EMA vil speede godkendelser af medicin op

 Lif advarer mod organiseret off-label-brug 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også