Zika-virussen har sat gang i omfattende industrikapløb

En lang række selskaber er i øjeblikket i fuld gang med at udvikle enten vacciner eller diagnostisk udstyr til behandlingen af den meget omtalte Zika-virus.
Foto: Felipe Dana/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Felipe Dana/AP/POLFOTO/arkiv

Udbredelsen af historierne om Zika-virussen har i den grad været markant i 2016. Og med det er også fulgt historierne om life science-industriens interesse for at være med i kapløbet om at kunne levere vacciner eller diagnostisk udstyr til den myggebårne virus, som kan føre til hjerneskader på nyfødte.

Mere end 15 virksomheder har ifølge Bloomberg News således været i kontakt med WHO om at udvikle vacciner, og omkring 20 selskaber arbejder på diagnostiske værktøjer.

Franske Sanofi er vel nok den mest prominente aktør, der er i gang med at undersøge mulighederne for en Zika-vaccine, mens også mindre amerikanske aktører, såsom Inovio Pharmaceuticals og GeoVax Labs, er undervejs med deres bud. Der skulle desuden også være tale om selskaber, der er i færd med udvikle test-kits til laboratorier til priser helt ned til 6 euro stykket.

"Alle springer ud i det for at gøre noget. Det er nemt at udføre et par hurtige eksperimenter og demonstrere nogle meget lovende former for diagnostik eller endda noget, der kunne ligne en vaccine. Men faktisk at tage det og virkelig flytte det videre kræver en enorm mængde af infrastruktur, ekspertise og penge. " siger Richard Kuhn, leder af biologiske videnskaber på Purdue University, hvis laboratorie har studeret myggebårne vira som denguefeber, en fætter til Zika, i mere end et årti, til Bloomberg.

EMA har også udtrykt ønske om at hjælpe til med at få udviklet vacciner mod virussen, mens den amerikanske præsident har bedt Kongressen om 1,8 mia. dollars (cirka 12 mia. kr.) til bekæmpelsen af zikavirus.

 Sanofi-topchef vil have hurtig udvikling af Zika-vaccine

 EMA vil hjælpe med udvikling af Zika-vacciner

 USA vil bruge 1,8 mia dollars på at bekæmpe zikavirus

 Tre nye selskaber kaster sig ind i Zika-kampen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår