Medieomtale har indflydelse på brugen af statiner

En ny dansk analyse i danskernes brug af statiner viser, at medieomtale har en klar effekt på brugen af medicinen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

To danske forskere ved Klinisk Biokemisk afdeling på Herlev og Gentofte hospitaler, professor Børge Nordestgaard og seniorforsker Sune Fallgaard Nielsen, har lavet et nyt studie i vores brug af statiner i relation til medieomtale. Studiet viser, at både positive og negative historier har en effekt på danskernes forbrug af det kolesterolsænkende lægemiddel. Det skriver Politiken.

De to forskere har trukket på alle patientregistre i Danmark, og har dermed kunnet følge de 675.000 danskere over 40 år, som fik ordineret statiner af deres læge i perioden 1995-2010. Derefter kiggede de i Infomedia databasen, som arkiverer artikler fra mere end 400 danske medieudgivere. I alt fandt de 1931 artikler, de 110 af dem var negative, 731 positive og 1090 neutrale.

Herefter blev artiklerne vægtet i forhold til hvor mange, hvor mange læsere, det enkelte medie havde. Det førte til et klart mønster for effekten af medieomtale. Børge Nordestgaard vil ikke udtale sig om, hvorvidt resultatet vil være ens for andre typer af medicin, om end han mener, at det forekommer tænkeligt.

”Når der kom en negativ historie, betød det en markant øget tendens til, at nogle patienter en tid derefter holdt op med at tage statiner. Tilsvarende havde hver eneste positive historie den effekt, at færre faldt fra i en periode. Så der er ingen tvivl om, at mange mennesker tillægger den information, de får gennem medierne, stor betydning, når det gælder statiner,” fortæller Børge Nordestgaard om undersøgelsen.

 Express Scripts vil bruge milliarder på to nye kolesterolmidler

 Kolesterolhåb får nej fra Medicintilskudsnævnet

 Nye kolesterolmidler i amerikansk armlægning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også