GSK tror på kinesisk comeback efter korruptionsskandale

GlaxoSmithKline (GSK) er efterhånden ved at genfinde sig selv på det kinesiske marked efter den gigantisk korruptionsskandale, der endte med et ødelagt omdømme og en milliardstor bøde.
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv

GlaxoSmithKline (GSK) er fast besluttet på at rejse sig på det kinesiske marked, hvor koncernens omdømme ligger i ruiner efter en gigantisk korruptionsskandale og en rekordstor bøde i milliardklassen.

Sagen begyndte at rulle for to år siden, hvor det lidt efter lidt kom frem, at medicinalselskabet rutinemæssigt havde bestukket læger og embedsmænd for at fremme salget af sine receptpligtige midler.

Skandalen førte siden til, at GSK blev idømt en bøde på 488 mio. dollar (3,4 mia. kr.), mens det kinesiske salg er dykket med 20 procent. Men nu er bedre tider så småt på vej for GSK, skriver Financial Times.

Topchef for koncernens kinesiske afdeling, Hervé Gisserot, fortæller til avisen, at man har udryddet den syge bestikkelseskultur og stoppet nedgangen i salget.

Han forventer derfor, at omsætningen vil stige igen til næste år, selv om han understreger, at genopbygningen skal ske i et fornuftigt tempo. Ifølge virksomhedens egen analyse var for hurtig ekspansion nemlig en del af årsagen til, at det gik så galt, som det gjorde.

"Hvert år tilføjede vi en ny etage uden at sikre os, at bygningen havde et bæredygtighed fundament," siger han til Financial Times og fortsætter: "Min opgave er nu at sikre, at vi har et fundament, der kan bære væksten fremover."

For at forhindre en gentagelse af skandalen og genoprette tilliden har GSK blandt andet droppet at gøre sælgernes løn resultatafhængig. Virksomheden er samtidig holdt op med at betale læger for at være talspersoner, mens ansatte ikke længere kan få refunderet repræsentationsbilag i kontanter.

Det kinesiske medicinalmarked er det næststørste i verden efter det amerikanske. Sidste år stod det dog kun for tre procent af GSK’s salg som følge af efterdønningerne fra skandalen.

GSK stopper samarbejde med danske læger

Analyse: GSK hemmeligholdt selvmordsdata

Kinas marked bliver mere besværligt for vestlige medicinalselskaber

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også