Det belgiske selskab Ablynx annoncerer i dag, at det har indgået en samarbejdsaftale med danske Novo Nordisk. Aftalen drejer sig om opdagelse og udvikling af nye lægemidler inden for nanoantistoffer, og der potentiale for at udvide samarbejdet med endnu forskningsprogram.

Efter aftalen vil Ablynx modtage en forskudsbetaling på 5 mio. euro og op mod 4 mio. euro i forskningsmidler fra Novo Nordisk over de første tre år. Hvis Novo Nordisk vælger at udvide samarbejdet til også at inkludere et program nummer to, så vil der falde en yderligere betaling på 4 mio. euro. Derudover er der potentiale for udviklings-, regulatoriske og kommercielle milepælsbetalinger på op imod 182 mio. euro per program.

Nanoantistoffer består af antistoffer, der er markant mindre end normale antistoffer, og derfor har lettere ved at nå frem til det sygdomsramte område i kroppen. Det er dog ikke oplyst, hvilket sygdomsområde, som Novo Nordisk og Ablynx skal udvikle lægemidler til.

Ablynx har også en række samarbejdsaftaler med andre store, internationale medicinalselskaber inden for blandt andet hæmatologi, immuno-onkologi og inflammation. Partnerne tæller blandt andre det amerikanske selskab Abbvie og Boehringer Ingelheim.

Det bliver Novo Nordisk, som kommer til at have ansvaret for udviklingen, fremstillingen og kommercialiseringen af eventuelle produkter.

Aftalen falder meget godt i tråd med en udmelding fra Novo Nordisk så sent som på selskabets kapitalmarkedsdag i sidste uge, hvor forskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen sagde, at man fra Novos side ville kigge mere på at hente innovation udefa.

"Vi er en virksomhed, som i høj grad lever af vores interne forskning. Men Novo Nordisk kommer i højere grad end tidligere til at hente innovation ind udefra. Fra den akademiske verden og fra biotek," sagde han således.

 Novos forskningsdirektør kigger mere mod omverdenen 

 AbbVie i milliardaftale om nano-medicin

 ”Man skal aldrig være for selvtilfreds. Så går det galt”

 Trecifret millionbevilling fra Novo Nordisk Fonden skal løfte stamcelleforskning