Tidligere Sanofi-direktørs fond poster stort millionbeløb i nyt selskab

Chris Viehbacher, der indtil sidste år fungerede som adm. direktør for franske Sanofi, har via sin investeringsfond lanceret et nyt biotekselskab med et trecifret millionbeløb i ryggen. 
Foto: Sanofi-Aventis/ PR
Foto: Sanofi-Aventis/ PR

Da Chris Viehbacher blev strittet ud af Sanofi sidste år, så han sig om efter nye muligheder. Valget faldt på at blive partner i en stor investeringsfond for biotek, Gurnet Point Capital, og nu har fonden udviklet sit første selskab, Boston Pharmaceuticals. Det skriver Reuters

Selskabet får muligheden for at tappe ind i kapitalpulje på 600 mio. dollars. Pengene skal først og fremmest bruges til at spotte og opkøbe nye lovende lægemiddelskandidater og færdigudvikle dem. Chris Viehbacher indtager rollen som bestyrelsesformand i selskabet, mens tidligere forskningsdirektør hos både Eli Lilly og Amgen, Robert Armstrong skal være adm. direktør. Selskabet kommer til at have mellem 20 og 25 ansatte. 

Ideen er at selskabet skal trawle igennem forskningsprogrammer og biotekentreprenører, for at finde lovende lægemiddelkandidater. Selve udviklingen af dem vil de sandsynligvis outsource til contract research organisations (CROs) Derudover vil Boston Pharmaceuticals heller ikke lægge sig fast på ét terapiområde, som astma eller diabetes, vil i stedet fokusere på underliggende årsager, som kan have anvendelse i flere områder, for eksempel inflammation.

 Viehbacher i spidsen for milliardfond

 Viehbacher-selskab overgår børsmål

 Viehbacher-selskab gør klar til børsnotering 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også