Viehbacher-selskab gør klar til børsnotering

Chris Viehbachers, tidligere Sanofi-topchef, nye arbejdsgiver, vil rejse over en milliard kroner på børsen i London næste måned.
Foto: Sanofi-Aventis/ PR
Foto: Sanofi-Aventis/ PR

Det Boston-baserede ventureselskab PureTech Ventures, der har en markant portefølje af life science-selskaber, vil lade sig børsnotere i London i håbet om at rejse op til 160 mio. dollars, svarende til godt 1 mia. kr.

Det skriver branchemediet BioSpace.

Selskabet, som for et par måneder siden hyrede den tidligere Sanofi-topchef Chris Viehbacher som bestyrelsesmedlem og rådgiver, vil gennemføre børsnoteringen i løbet af juni.

Chris Viehbacher blev, som de fleste vil være bekendt med, fyret fra franske Sanofi sidste efterår efter længere tids uenighed med bestyrelsen.

Han blev ansat i Puretech Ventures i starten af marts umiddelbart efter, at selskabet havde sikret sig frisk finansiering på 107 mio. dollars til at finansiere den videre udvikling af sine 12 porteføljeselskaber.

Ifølge BioSpace har det amerikanske ventureselskab allerede rejst 250 mio. dollars i tidligere finansieringsrunder.

 Sanofis tidligere topchef rører på sig igen 

 Sanofi fyrer topchef 

 Frankrig raser over medicinalchefs ”uforståelige” lønpakke 

 Viehbachers gyldne håndtryk mindre end forventet 

 Officielt: Sanofi får ny topchef 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også