AstraZeneca indgår kræftsamarbejde med lille biotekselskab

Det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca har indgået en samarbejdsaftale med et lille amerikansk biotekselskab. Det drejer sig om et studie af en kombinationsbehandling af to af selskabernes lægemidler.
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv
Foto: Eugene Hoshiko/AP/POLFOTO/arkiv

AstraZeneca og det lille amerikanske biotekselskab Cerulean lancerer et studie med et mix af to af deres midler. Der er tale om AZs Lynparza, som er målrettet æggestok-, bryst- og prostatakræft, og Ceruleans nano-baserede lægemiddel, CRLX101. Det er USA's Nationale Cancerinstitut som skal finansiere og udføre studiet. Det skriver FierceBiotech.

Selskaberne annoncerer, at det er den første i en række studier med kombinationer af deres medicin, for at se, hvorvidt de kan booste hinandens effekt. Partnerskabet har potentiale for at skabe medvind for Cerulean, der ellers har været hårdt prøvet efter et flop med CRLX101 tilbage i 2013.

Ceruleans lægemiddel gør brug af nanoteknologi til at afsende små doser af den meget toksiske camptothecin direkte ind i kræftcellerne. Efter floppet led aktierne af et alvorligt tilbageslag, den stiftende adm. direktør fratrådte sin post, og selskabet er stadig ikke kommet tilbage på det niveau, de lå på dengang. Cerulean har også et fase 2-studie i gang med Roches Avastin, hvor resultaterne efter planen skulle ligge klar næste år.

 AZ-konkurrent sakker bagud med lungekræftmiddel 

 AZ' kræftpille får tidlig godkendelse af FDA

 AstraZeneca får godkendt kræftmiddel af FDA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også