Pfizer og Allergan rygtes at have valgt topchef ved fusion

Pfizers mulige opkøb af Allergan ser ud til at være kommet et skridt tættere på at blive til virkelighed.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Rygterne om Medicinalgiganten Pfizers mulige køb af Botox-producenten Allergan bliver stadigt mere detaljerede.

Senest oplyser kilder til Bloomberg News, at parterne arbejder hen mod at lade Allergans topchef, Brent Saunders, bestride jobbet som administrerende direktør i den mest vækstorienterede del af det fusionerede selskab.

Ender det med en handel, ventes selskabet ifølge kilderne splittet i to, således at nye, egenudviklede lægemidler placeres i den vækstorienterede del, mens lægemidler, der enten er eller er tæt på at løbe af patent, vil blive placeret i et andet selskab.

Pfizer erkendte i oktober, at det ligger i indledende drøftelser med Allergan om at kombinere de to selskaber. Handlen, der har en værdi af over 100 mia. dollar, vil potentielt flytte Pfizers skattebetaling fra USA til Irland, hvilket vil kunne spare Pfizer for store summer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også