Genmab tæt på formidabelt børsår

Det danske biotekselskab Genmab styrer mod en række bemærkelsesværdige kursmilepæle i 2015.
Foto: Genmab, PR
Foto: Genmab, PR

Genmabs aktionærer er efterhånden ret forvænte med gode nyheder og en positiv kursudvikling, og tendensen i 2015 har ikke gjort noget for at ændre på dette.

Tilbage i februar kunne det danske biotekselskab således notere, at dets markedsværdi havde oversteget den hæderkronede medicinalkoncern Lundbecks, og sidenhen har kursen også kun kendt én vej for biotekselskabet, der ifølge Børsen står foran en række bemærkelsesværdige kursmilepæle i 2015, så investorerne er nok tilfredse, selv om Lundbeck ganske vist i skrivende stund lige præcist igen har overhalet Genmab målt på kursværdi.

Genmab er nemlig på sikker kurs mod at blive den bedst præsterende C20-aktie i 2015. Mandag eftermiddag er aktien oppe med 97,9 pct., hvilket er 11 procentpoint mere end nr. 2, Vestas. Lykkes det endvidere Genmab at holde fast i førstepladsen resten af 2015, vil det være andet år i træk, at selskabet slutter øverst på C20’s kurstrone.

Formår Genmab-aktien at øge kursen med blot et par procentpoint og dermed nå op på 100 pct., inden året er omme, ville det være blot 11. gang, det sker for en C20-aktie i de sidste 15 år. Og det er ifølge Nordeas aktierådgiver Michael Borre slet ikke slut endnu med kursstigninger, takket være Genmabs kræftlægemiddel daratumumab.

"Hvis du spørger vores analytikere, er vi slet ikke ved rejsens ende endnu for den her aktie. Hvis daratumumab kommer på markedet, er der lagt op til yderligere kursgevinster. Vi vil sige, at det er for tidligt at sælge," siger han til Børsen.

Det kan i øvrig bemærkes, at aktien over de seneste fem år er steget med hele 972 pct.

 Genmab i kursrekord efter forrygende halvt år på børsen

 Genmab-boss leverer kursrekord 

 Ugebrev: Genmab-aktien skal koste 1200 kr om et år

 Genmab nu mere værd end Lundbeck 

 Genmab med stor opjustering

 Genmab har rundet milliarden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også