Svindelrygter sender Valeant til bunds

Candiske Valeants aktie faldt i går 40 pct. som følge af rygter om regnskabssvindel på niveau med Enron.
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
Foto: /ritzau/AP/Ryan Remiorz
AF RITZAU FINANS

Det canadiske medicinalselskab Valeant Pharmaceuticals, som har medvirket Hillary Clintons vrede over høje medicinalpriser, fik onsdag tæsk på aktiemarkedet i New York, efter at Citron Research anklagede selskabet for storstilet regnskabssvindel i stil med Enron-skandalen fra 2001.

Citron påstår at have bevis for, at Valeant i al hemmelighed har kontrolleret to mindre selskaber til distribution af medicin og udnyttet dem til at skabe falsk omsætning for at snyde revisorer og investorer.

Valeant-aktien var en overgang i minus med 40 pct. onsdag, før investorerne besindede sig og sendte papiret halvvejs tilbage igen, efter at CNBC oplyste, at storinvestor William Ackman havde øget sin aktiepost i firmaet med 2 mio. aktier.

Valeant afviser påstanden og kalder rapporten "fejlagtig". Flere analytikere har også sået stor tvivl om rapportens troværdighed.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også