Valeant vil lukke munden på kritiske røster

Det canadiske medicinalselskab Valeant slår nu tilbage mod de kritikere, der har udtrykt sig negativt overfor selskabet og blandt andet kritiseret selskabet for at købe sig til en pipeline og forhøje prisen på nyindkøbte lægemidler.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Canadiske Valeant vil lukke munden på de kritikere, der forsøger at tale selskabet ned. Det skriver branchemediet BioSpace.com.

Valeant har - hvis man spørger selskabet selv - nok fået uønsket opmærksomhed i den amerikanske debat om høje medicinpriser i USA, hvilket har resulteret i gevaldige kurstæsk.

Det sker efter flere investeringsselskaber har sat spørgsmålstegn ved selskabets finansielle situation og har hævdet, at de øgede priser på blandt andet hjertemedicinen Nitropress og Isuprel, som de har erhvervet gennem opkøb, har været nødvendige for selskabet for at nå de økonomiske mål.

Bag de kritiske røster står blandt andet Citron Research, AZ Value Investing og Veritas Investment Research, der alle tre i rapporter omtaler Valeants situation i lidet flatterende vendinger. Blandt andet kalder Citron Research Valeants forretningsmodel for "broken", og at prisstigningerne var nødvendige for at sminke et dårligt kvartal.

Men nu tager canadierne til genmæle og i dokument til U.S. Securities and Exchange Commission, SEC, skriver de, at de ikke er afhængige af prisstigningerne, og at deres finansielle figurer og prognoser kan understøttes af data.

 Valeants kursdyk trækker hedgefond med ned

 Nye aktiefald efter ’demokratisk priskrig’ 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også